Klinisk risikoaffald er farligt affald fra sygehuse, læger, tandlæger, dyrlæger, plejehjem og laboratorier. Hvis jeres institution/virksomhed skaber klinisk riskoaffald, er I forpligtet til at følge særlige bestemmelser for indsamling og bortskaffelse.
Klinisk risikoaffald er smitteførende, uhygiejnisk og sundhedsfarligt affald som f.eks.:
- kanyler og andre skarpe eller stikkende instrumenter
- blodigt forbindingsmateriale, bandager o.lign.
- smitteførende affald i form af fækalforurenede bleer, lagner, klyx o.lign.
- mikrobiologiske dyrkningsmedier, petriskåle o.lign.
- plastspidser til sug samt kasserede instrumenter som bor, rodkanalinstrumenter o.lign.
Affaldet indsamles i plastforede, gule sække på 110 l eller i 449 l papkasser. Virksomheder, der har klinisk risikoaffald, skal være tilmeldt en ordning for klinisk risikoaffald.
Priser og emballage
Abonnement, 52 afhentninger af 110 l sæk: 4.676 kr. pr. år.
Hvis I en enkelt uge eller periode har behov for ekstra kapacitet, har I mulighed for at købe ekstra emballage til 122 kr. pr. gang
Priserne dækker alle omkostninger til emballager, transport, administration og affaldsbehandling.
Kontakt os:
Kontakt Nordværk på telefon 9623 6644, hvis du har spørgsmål vedr. klinisk risikoaffald.
Priser pr. 1/1-2023
Abonnement, 52 afhentninger af 110 l sæk: 4.922 kr. pr. år.
Hvis I en enkelt uge eller periode har behov for ekstra kapacitet, har I mulighed for at købe ekstra emballage til 125 kr. pr. gang
Regler
- Regulativ gældende i Hjørring, Brønderslev og Læsø kommuner.
- Regulativ gældende i Frederikshavn Kommune.
Hvad sker der med affaldet?
Klinisk risikoaffald specialforbrændes, bl.a. på Nordværks Energianlæg i Hjørring. Det indfyres separat i ovnen for at undgå smitterisiko. Røgen renses grundigt.