I Danmark behandles affald med afsæt i affaldshierarkiet. Jo højere oppe vi befinder os i hierarkiet, jo bedre. Hos Nordværk har vi gennem de seneste år haft særlig stor opmærksomhed på de to øverste niveauer. Som borger kan du også gøre en forskel i de valg, du træffer under indkøb og sortering.
Forebyg spild
At undgå affald er den miljømæssigt bedste løsning. Ingen affaldsprodukter eller brug af ressourcer til produktion af nyt.
Direkte genbrug
Ved direkte genbrug - f.eks. køb i genbrugsbutikker - forlænger du produkters levetid og undgår produktion af nyt.
Genanvendelse
Genanvendelse sikrer udnyttelse af ressourcerne. Du skal sortere affaldet godt, og AVV skal sørge for ansvarsbevidst udnyttelse af dem.
Forbrænding
Når genbrug eller genanvendelse af materialerne ikke er mulig, nyttiggør vi energien i affaldet på AVVs Energianlæg, hvor vi producerer el og fjernvarme.
Deponi
Deponi – opbevaring på losseplads – er den sidste udvej. AVV deponerer kun affald som ikke kan genanvendes eller brændes, og har stor opmærksomhed på at undgå forurening af jord og grundvand.