Nordværk medvirker ofte ved events i lokalmiljøet om bæredygtighed og miljø. Vi ser det som en vigtig opgave at fortælle om affaldets rolle i den forbindelse - og vi glæder os over, at flere og flere initiativer inden for natur og bæredygtighed opstår i Vendsyssel.
Nordværk er derfor en aktiv medspiller i bl.a. Brønderslev Bæredygtighedsfestival, Naturmødet i Hirtshals, Hjørring LIVE m.m.
Til Naturmøderne i Hirtshals har vi gennem årene været med til fx:
- konkurrencer om verdensmålene
- lave stande med mursten, læder og andre spændende ting
- udstilling om plastic i verdenshavene
- arrangere og deltage i debatter
- opsprætning af fisk, hvor vi ledte efter mikroplast i fiskene
- servering af restemad tilberedt som lækre kokkespecialiteter, for at sætte fokus på madspild
- upcycling-workshops, hvor man kunne omdanne plastic til smykker, læder til nøgleringe og meget mere
- indretning af debattelte/scene bl.a. med møbler fra Nordværks Genbrugsbutik
Kontakt os gerne, hvis du er arrangør eller deltager i en lokal event om bæredygtighed eller miljø. Måske kan vi bidrage med viden eller udstillinger.
Debat under Naturmødet 2016 med Anders Lund Madsen foregik i genbrugsmøbler.
Brønderslev Bæredygtighedsfestival 2015 åbnede med stomp i maskinhallen på Stadevej Genbrugsplads.
Nordværk deltager som regel med indtil flere events i studiestarts-arrangementet Hjørring LIVE.