Nordværk og Hjørring Kommune lancerede i 2018 et nyt formidlingstiltag inden for affaldssortering: Sorteringsbillen er en rullende informationstjeneste, der kører ud til skoler, institutioner, spejdere og andre for at fortælle om, hvordan vi skal sortere affaldet og hvorfor. Miljøstyrelsen har bevilget støtte til projektet, og baggrunden er, at borgerne i Hjørring og Brønderslev kommuner fra efteråret 2018 får indført sortering ved husstanden, dvs. får afhentet ikke blot restaffaldet, men også madaffald og genanvendeligt affald derhjemme. Derfor forstærkes informationsindsatsen omkring affaldssortering.
Krea-værksted og affaldskast
Sorteringsbillen viser, hvordan man kan indrette sit køkken derhjemme, så der er plads til sorteringerne. Bilen rummer et krea-værksted, hvor børn kan lave fantasifulde figurer, sjove ting til værelset og meget mere af affald. Eleverne kan dyste på affaldskast og "find 5 fejl i sorteringen", og der er mulighed for at vælge forskellige emner tilpasset aldersgruppen – f.eks. plastik i naturen, madpakker & madspild eller tøjspild & miljøbelastning. Sorteringsbillen har fået sit navn efter billen, der i naturen også omsætter skidt/skrald til nye værdier. Derfor er den selvfølgelig også dekoreret udenpå som en bille, med følehorn og vinger.
Skoler, institutioner, spejderforeninger og andre kan bestille besøg af Sorteringsbillen her på Nordværks hjemmeside. Sorteringsbillen er et supplement til rundvisninger hos affaldsselskabet i Hjørring.
Book et besøg af Sorteringsbillen her
Affaldssortering derhjemme
Sorteringsbillen er et nyt tiltag i forbindelse med indførelse af affaldssortering derhjemme. Indførelsen sker i efteråret 2018 i Hjørring og Brønderslev kommuner. Læs mere her!