Vi har en lang tradition for samarbejde med lokale og regionale kunstnere. Vi er åbne og nysgerrige over for kunstnernes blik på affaldet.
Vi oplever, at det giver os selv en større indsigt i det område, vi arbejder med - og at det hjælper os med at formidle affaldets værdi og potentiale over for borgerne. Kunstnerne opsøger os, fordi affald rummer gode historier og er et spændende, mangesidet materiale at arbejde med.
Nordværk har samarbejdet med bl.a.:
- Skulptør Marit Benthe Norheim om ledningscollagen "Ledningsgobelin", der kan ses i Nordværks Gobelinsal
- Billedkunstner Inge Tranter om fotocollagen "The Afterlife of Things", der kan ses i Nordværks Galleri
- Aasen Teater om teaterskole for unge
- Vittrup Efterskole om totalteaterforestillingen Trash Zone, der foregik på genbrugspladsen
- Stompinstruktør Linette Riber om skraldekoncerter med børn
- Slagstøjsspiller Thomas Hamilton og Hjørring Musikskole, som har givet koncert på Energianlægget til Spil Dansk Dagen
- Vendsyssel Kunstmuseum om div. events og udstillinger
Kontakt os gerne
Er du kunstner, og har du en spændende projektidé, der involverer affald? Så kontakt os gerne - måske kan vi samarbejde.