Åbningstider
Tirsdag og torsdag kl. 13-18
Lørdag kl. 10-17
Adgang for virksomheder kl. 7-18 alle dage (selvbetjening).
Muligheder og regler på pladsen
Som borger i Brønderslev eller Hjørring må du benytte alle Nordværks genbrugspladser på tværs af de to kommuner. Affaldet skal kunne være i en personbil evt. med trailer. Du må aflevere op til 300 kg. om dagen. Virksomheder må også benytte pladsen mod betaling - fra d. 1./1. 2023 træder vores betaling via nummerpladen i gang - læs mere her.
Husk desuden at:
- Aflevere affaldet i klare sække.
- Nordværk tager ting op af containerne, så vi kan sælge dem i genbrugsbutikken. Hvis du ikke ønsker dette, giver du blot besked til personalet - så markerer vi affaldet med rød spray, og det går til forbrænding.
- Du må ikke aflevere restaffald (affald til din indendørs skraldespand) på genbrugspladsen.
- Genbrugspladserne er røgfrie områder. Alle skal kunne færdes uden at blive udsat for passiv rygning. Derfor skal cigaretter mm. slukkes, inden du kommer ind på pladsen.
- Alt affald skal afleveres og placeres i containerne. Vi henstiller til, at man ikke stiller tunge emner ved siden af containeren f.eks. brændeovn og badekar. Større emner skal afleveres på vores bemandede genbrugspladser.
- Færdselsloven er gældende på pladsen. Vær opmærksom på andre besøgende.
- Børn skal altid være under opsyn af en voksen.
Selvbetjening
Genbrugspladsen i Bjergby er - på forsøgsbasis - åben med selvbetjening for virksomheder.
For at komme ind på pladsen skal du have udleveret en nøglebrik til porten. Den fås hos Bjergby-Mygdal Erhvervsforening - kontakt foreningens kasserer René Thomsen, Bjergby VVS på rene@bjergbyvvs.dk eller tlf. 4030 9714. Det kræver desuden tilmelding til Mærk affaldet, Nordværks ordning for virksomheder.
Adgang til pladsen foregår via el-låsen, der er monteret på indkørselsporten (porten længst mod nord). Du skal bruge din nøglebrik for at åbne porten.
Det foregår sådan:
- Når du skal ind på pladsen: Hold din nøglebrik foran cylinderen og drej håndtaget en kvart omgang til HØJRE. Så er du inde.
- Når du er færdig på pladsen: Luk porten, drej håndtaget i vandret stilling, hold nøglebrik foran cylinderen og drej kvart omgang til VENSTRE. Så er porten låst.
- Send en sms med dit nøglebriknummer til 6122 9345, hver gang du har benyttet pladsen uden for normal åbningstid.
Bemærk: Ordningen med selvbetjening er kun for virksomheder - ikke for private borgere.