Offentliggjort den 5. juli 2011
Sommerrundvisning den 11. august
Torsdag den 11. august kl. 13 slår AVV dørene op til årets sommerrundvisning.
Mærk varmen fra forbrændingsovnen, hør flaskernes klirren i flaskesorteringen og kom tæt på Danmarks første Affaldsscene. Rundvisningen er velegnet for både børn og voksne, og i forlængelse af turen er der fri leg i AVVs besøgscenter, hvor du kan lege og eksperimentere dig frem til viden om affald. Det er gratis at deltage i rundvisningen, og tilmelding er ikke nødvendig. Vi råder dog til at komme i god tid.
Sommerrundvisningen finder sted på Mandøvej i Hjørrings industrikvarter (indgang ved AVVs besøgscenter).
