Årsrapport 2010
Årsrapportten for 2010 er udkommet, og den giver et frisk overblik over det seneste års økonomi, udvikling og vores kontakt til kunder og borgere.
I forordet fortæller bestyrelsesformand, Ole Ørnbøl, om de nye udfordringer, vi har stået - og stadig står - overfor. Det drejer sig om en øget liberalisering af affaldssektoren, åbning for erhverv på genbrugspladserne og finanskrisens indflydelse på affaldsmængden - udfordringer som AVV har været klar til at tage i mod med entusiasme, og som vi arbejder videre med i 2011.
I vores kontakt med borgere og virksomheder har 2010 budt på alt fra robotværksted og kræmmermarked til ny hjemmeside, miljøpriser til skoler og institutioner til en fuld inddragelse af sociale medier.
Også anlæggene har været i rivende udvikling med nye genbrugspladser, kontrolboringer, varmeledning til Hirtshals og undersøgelse af ny ovnlinie.
Alt i alt er konklusionen fra Årsrapporten 2010, at der er nok at tage fat på fremover, men at vi tager arbejdshandskerne på med entusiasme og stor glæde for vores arbejde.
