Flere spørgsmål? Ring på 9623 6644

Spørgsmål og svar til Mærk affaldet

Hvordan tilmelder man sig?

Hvem skal ikke betale?

  • Virksomheder der ikke bruger genbrugspladserne.
  • Der betales ikke for at aflevere elektronik (lysstofrør, elsparepærer, batterier, hårde hvidevarer osv.), da det er en del af WEE-ordningen.
  • Boligselskaber, loppemarkeder og genbrugsbutikker kan aflevere gratis, da de administrerer borgeres affald. Køres affaldet med vognmand, skal I dog selv sørge for rekvisition. Og hvis der medbringes affald fra renovering, skal der betales.

Kan vi få lov at overskride antal besøg per mærke?

  • Der står, at man kan besøge genbrugspladserne et vist antal gange per måned. Det er ment vejledende. Vi opgør det per år – så I må gerne overskride antallet af besøg nogle måneder, hvis I benytter mærket mindre andre måneder.

Kan vi flytte et mærke fra bil til bil?

  • I kan ikke flytte mærkerne fra bil til bil. Har I mange biler og små mængder, kan det bedst betale sig at køre over vægten eller omlaste. Der er vægt på Stadevej i Brønderslev, Miljøvej i Hjørring og på Dregårdsvej i Dronninglund.

Kan vi betale for vægt af affald i stedet?

  • I må gerne køre over vægten på de tre pladser, der har vægt. Det koster 760 kr. pr. ton. I praksis kører I hen til en af de tre pladser og ringer på tlf 9623 6623, og så får I hjælp derfra. Efter 15.30 kan I få hjælp fra pladsmanden. Vil I køre ofte over vægt, kan I bestille vejekort på 9623 6623.

Kan vi bruge pladsen, før vi har fået mærket?

  • Ja, og I kommer ikke til at betale ekstra for at bruge genbrugspladsen, før I har modtaget det klistermærke, I har tilmeldt jer. Vi modregner.

Dokumentation?

  • I kan stadig få dokumentation på afleveret affald.

Vi har en bil med papegøjeplader. Kan vi aflevere vores private affald i den?

  • I betaler kun for at aflevere erhvervsaffald.

Vi har adresse uden for Hjørring og Brønderslev Kommune. Kan vi benytte AVV's genbrugspladser?

  • Ja. I kan benytte genbrugspladserne på samme vilkår som øvrige virksomheder.

Hvad er opsigelsesfristen?

  • Har I købt et grønt, gult eller rødt mærke er opsigelsesfristen den løbende måned. Dvs., at når I har sagt op, så får I pengene tilbage - på nær den måned, I befinder jer I på opsigelsestidspunktet. Hvis I opsiger det blå mærke, opgør vi med det samme antallet af besøg, og I modtager en faktura derpå.

Hvordan foregår opsigelsen?

  • Hvis I siger op før årets udløb, skal vi bruge jeres nuværende mærke. Det fjernes let med en hårtørrer, eller hvis det på anden måde varmes op. I skal sende det til os på Mandøvej 4, 9800 Hjørring.